​Forfatter: Kiropraktor Pernille EK

Respiration​

​Lær at trække vejret - få større kontakt til dit indre potentiale!

Som verdenssituationen ser ud i dag - jeg tænker på krig i Europa, vejret og klimaet, der forandrer sig, akut opståede sygdomme - kan vi efterhånden ikke vide, hvad der pludselig kan ske os i morgen eller i næste uge. Det er en konstant stressfaktor, som vi umiddelbart ikke udadtil kan handle os ud af. Her synes jeg, at det vil være en rigtig god idé at begynde at fokusere på kvaliteten af vores evne til at håndtere stress og dermed som sidegevinst forbedre vores helbred. Også selvom vi føler, at det lige nu og her er ok. At tænke og arbejde aktivt indad.

​

Tandlægerne har igennem årtier lært os at passe på tænderne med tandbørsten og regelmæssige halvårlige tjek hos tandlægen. Det har givet så gode resultater, at de fleste beholder deres egne tænder lige til det sidste åndedrag. Hvis vi kunne læne os op ad den model og prøve at få vores fysiske og psykiske kroppe til at fungere bedre, vil meget sygdom og lidelse kunne reduceres og måske endda helt undgås.

​

Jo mindre energi vores krop bruger på blot at være os, jo mere overskud vil der være til at kunne navigere i den ydre verden. Vi er ikke klar over, hvor mange andre anatomiske dele, som i virkeligheden bliver brugt til at ilte vores krop. Med iltning mener jeg selvfølgelig kvaliteten af, hvordan vores åndedræt fungerer. Mange tænker, at det vigtigste er da at kunne få vejret og ikke så meget, hvordan vi gør det. Det er det også i NUET. Men hvis vi også skal have det godt, når vi kommer længere frem i livet, er vi nødt til aktivt at forholde os til kvaliteten af måden, hvorpå vi trækker ilten ind i vores lunger.

​

Mange af de symptomer der opstår, set med behandlerøjne, opstår nemlig ikke kun på grund af overbelastning fra den ydre verden, men snarere fordi mange af vore indre dele i forvejen er på overarbejde. Uden at vi ved eller kan mærke det. Når vores åndedræt leveres med de muskler, der primært er beregnet til det, er det faktisk de samme muskler, som helst skal bruges til at stabilisere rygsøjlen! Hvis ovennævnte fungerede optimalt, ville mange muskler og bindevæv ude i kroppens periferi ikke være nødt til at være på kronisk overarbejde, hvor de altså arbejder en hel del anderledes end deres oprindelige funktionsbeskrivelse!

​

Mærk dig selv - lær at mærke din krops tilstand og ikke kun dens umiddelbare behov

Hvis vores muskler fungerer optimalt, vil vi i langt højere grad være i stand til at mærke os selv her og nu. Det er simpelthen det, der er det vigtigste: At kunne mærke i langt højere grad, hvornår nok er nok! Bede om hjælp, holde en pause eller komme igen dagen efter, hvis det er arbejdsopgaver, det drejer sig om. Ved at “se”, og jeg mener virkeligt at se og tænke over, hvad vi ser, kan man forholdsvis let både på sig selv og andre blive klar over, hvad eller hvor der bør sættes ind.

​

Det er rigtig godt, at så mange har fået sat fokus på deres åndedræt. Jeg håber, at flere får deres øjne op for og får følt kontakt til, at jo bedre deres åndedræt bliver, jo bedre får de det på alle niveauer! Hollænderen Wim Hof kommer med sine mange og spændende opfordringer til at træne sin udholdenhed, at kunne holde vejret i så lang tid som muligt og bade i iskoldt vand. Det vil ilte kroppen meget bedre som en direkte konsekvens. Det øger også graden af kredsløbets funktion, hvilket reelt øger udnyttelsesgraden af dele af den anatomi, som vi alligevel bærer rundt på.

​

Svenske Stig Åvall Severerinsen siger bl.a.: ”Når vi øver vores vejrtrækning bevidst, optrænes nervesystemet eller kommer ligefrem tilbage på rette kurs. Dermed opnår vi en mere homogen nattesøvn og et generelt bedre helbred, da åndedrættet jo aldrig holder pause. På den måde kommunikerer man bedre med sin egen krop og regulerer alt fra hormonproduktion til hjerteslag og blodtryk. Vi kan forebygge sygdomme ved at have fokus på åndedrættet og al det potentiale, der ligger i at trække vejret bedre”.

​

Det gælder både fysisk og psykisk forbedring, når ændringerne er blevet integreret ud i resten af kroppens strukturer. Et er nemlig at have ovennævnte tanker som en god teori. Et andet er, at når man begynder at tage fat i sig selv og aktivt hjælper sin krop til at få løftet kvaliteten af sit åndedræt, så begynder det hurtigt at blive spændende. Derved kommer man i kontakt med forskellige problemer, som kroppen har forsøgt at ”skjule” for os ved at sætte andre dele på overarbejde.

Gennem alle 4 verdenshjørner​

​Ser vi i et kalejdoskop (billedet), er der noget smukt forunderligt indeni, som man ellers ikke umiddelbart kan se. Det er et rigtigt godt billede på, hvad en menneskekrop kan opnå, når den aktivt begynder at få pillet nogle af de ydre lag af en masse muskulære- og bindevævsspændinger. Disse dele har tidligere haft en vigtig opgave, idet de fungerede som en slags støttehjul netop til de indre strukturer, som vi er skabt til at kunne udnytte i langt højere grad.

​

I midten af det afbildede kalejdoskop ses fire små hvide prikker - sådan er vores inderste også fysisk delt op. Vi har fire kvadranter indeni. Rygsøjlen deler selve kroppen op på langs, og vores vigtigste åndedrætsmuskel diafragma deler på tværs.

​

I mange kulturer eksisterer der en interessant opfattelse af kroppen: Ayurveda-systemet siger, at kroppen indeholder fire kamre, som man hver dag bør gå ind i og lufte ud. Cheyenne-indianerne opererer med et medicinhjul, som siger, at man fødes i ét verdenshjørne, og at man skal passere igennem de tre andre for så at returnere til det, man blev født i som udgangspunkt.

​

Rejsen igennem de andre hjørner åbner og modner os og skaber kontakt til flere funktionelle dele af os. Denne rejse regnes med at kunne foretages i, hvad de siger er svarende til et fuldt Saturn-kredsløb på ca. 28,5 år. Dette skulle så betyde, at personen har opnået god kontakt til alle dele af sig selv, er i stand til at bruge sit åndedræt med god kvalitet og dermed kunne bære sig selv rundt med sin krop uden at skulle kompensere med muskler og bindevæv ude i kroppens periferi. Det er denne mekanisme, som starter slid- og overbelastningsproblemer.

​

”SE” hele kroppen

Desværre opnår ikke ret mange dette inden deres 28,5 år! Måske fordi den største fejl, det moderne menneske begår - som jeg ser det - er, at de har tillid til, at de har det godt! Vi er desværre ikke altid bevidste om, hvordan vores egen krop fungerer. Derfor har man tillid til, at man fungerer godt, indtil der opstår et problem et eller andet sted, og det sker som regel pludseligt. Hvis vi bare kunne forstå og indse, at vi ikke ville få så omfattende et problem, hvis vi fungerede hensigtsmæssigt i forvejen og det på et godt anatomisk grundlag. Så vil det også være langt lettere at rydde op i, hvis man kun skal fikse det nyopståede problem.

​

Men fordi man fungerede godt på et kompensatorisk grundlag (altså at kroppen har kompenseret sig til at være godt tilpas), inden problemet eller uheldet opstod, så har kroppen svært ved at finde tilbage til noget, der ikke var optimalt til at begynde med. Et godt eksempel kan være piskesmæld. Her sker ofte meget mere end det, der umiddelbart bliver førstehjælpsbehandlet.

​

Når vi arbejder med at komme til bunds i en problematik, er vi nødt til at huske, at vi skal isolere det umiddelbare problem - og dernæst aktivere det. Vi skal integrere det i forhold til resten af kroppens samlede funktion eller mønster. Det er netop af stor vigtighed, at man ser på hele kroppen. Piet Hein citerede tit cybernetikkens ophavsmand: Norbert Wiener for følgende replik: ” Et menneske er en meddelelse”.

​

Åndedrættet er altafgørende

Alle kan optimere deres kropsfunktioner ved at sætte fokus på kvaliteten af deres åndedræt. Når åndedrættet fungerer mest optimalt, leveres det og samarbejder med præcis de samme muskler, som skal sørge for stabiliteten af vores rygsøjle og dermed resten af kroppens bevægelsesmønster.

​

Bija Bennett siger i Breathing into life:”Your posture and breath are intimately linked. They profoundly affect one another. Through your breath you speak to your spine” (“din holdning og dit åndedræt er tæt forbundet. De påvirker hinanden dybtgående. Gennem dit åndedræt taler du til din rygrad”).

​

Pointen er: Når åndedrættet leveres naturligt og roligt, aktiveres diafragma optimalt. Den kan så indgå i et samarbejde med tre andre muskelgrupper, som tilsammen udgør den stabiliserende funktion af vores rygsøjle (dele af diafragma fæster på den midterste del af rygsøjlen). De udgør tilsammen det, man kalder bugpressen (IAP, intra abdominal pressure). Når åndedrættet og bugpressen er aktiv, undgår man at kompensere med muskler, som har en anden arbejdsopgave.​

​Picture published with permission from Rehabilitation Prague School​: www.rehabps.com​

Hvis ikke vi bevæger vores diafragma, som den vises på illustrationen, vil nervesystemet være nødt til løbende over tid, at sætte andre muskler på overarbejde. Vi er sjældent klar over, at dette sker. Men når denne kompensationsproces har stået på længe, vil de dele, der har været på overarbejde, begynde at sende nogle signaler til os om, at noget er galt. Dette kan være smerte, ømhed, træthed og irritation, som over tid kan gå hen og blive til inflammation. Flere af kroppens mange fint regulerende processer vil som konsekvens heraf også påvirkes negativt. F.eks. kvaliteten af hormonsystemet, fordøjelsen og kroppens generelle bevægemønster.

​

Vi kan med ovenstående forståelse se på hinanden, at vi bevæger vores brystkasser meget forskelligt og i værste fald slet ikke, når vi trækker vejret ind i lungerne og ud igen = en re-spiration. Der skal være undertryk i lungerne skabt af diafragmas nedadgående bevægelse, som bliver til en indånding. Når den slappes af igen, skubbes luften automatisk ud. Denne proces burde løfte ribbenene på indåndingen og dernæst sænke dem på udåndingen. Men alt for mange bruger deres skuldres muskler, nogle sågar dele af halsmuskulaturen, rygmusklerne på bagsiden af lænden og især også hoftebøjerne på forsiden i bughulen til at assistere vejrtrækningen. Det er i virkeligheden denne kompensation, iværksat for at hjælpe vejrtrækningen, der på den lange bane stresser nervesystemet og belaster strukturer til at levere noget, som de ikke er designet til.

​

Der er så meget gemt inde i midten af os, hvor hjertet og diafragma helst skal levere optimal funktion og bevæge sig som en bølgebevægelse indefra ud. Således at vi ikke behøver at bøje et knæ eller en albue, rotere en fod en anelse indad eller løfte en skulder en smule for at kunne holde balancen. For at kompensere for de dele af hjerte/diafragma-samarbejdet, som ikke er optimalt.

​

Jeg vil gå så vidt som til at sige, at jeg ikke tror, at livsstilssygdomme ville opstå i samme grad, som de gør i dag, hvis vi havde større fokus på at optimere kvaliteten af vores funktion indefra først og fremmest. Men hvad gør vi så for at opnå bedre og større grad af hensigtsmæssig udnyttelse af den anatomi, vi alligevel bærer rundt på.

​

Forebyg

Der er så mange forskellige metoder, behandlinger, træningsformer m.m. i dag, at det kan være meget svært at navigere i. Hvad er rigtigt og forkert? Min pointe er enkel. Hvis vi blot hele tiden har vores mål, som Greg Bradden siger: ”From the moment we are born, we begin healing”. (”I det øjeblik, vi fødes, kan healing begynde”). Hvis vi vel at mærke arbejder på,at slippe de ”programmer” for uhensigtsmæssig funktion, vi måtte have fået med i vuggegave.

​

Reelt engang imellem at SE på os selv og vurdere, om vi løfter kvaliteten af vore bevægelser, at vi IKKE accepterer, at vores krop bliver stiv og vores bevægelsesmønster mere indskrænket, som tiden går. Når mennesker, også oppe i årene, kan bevæge sig adræt og smukt, vil mange af os andre også kunne komme til det. Dog er det nemmest at starte tidligt og forebyggende. Det kan være tungt at skulle bryde indarbejdede mønstre for respirationen f.eks. i skuldrene. Men bedre sent end aldrig. Se illustrationen for, hvordan vi kan komme i kontakt med vores indre potentiale. Forebyggelse er alfa og omega.

​

Greg Bradden siger i et interview d. 27-4-2022: Som svar på et spørgsmål:

​

“Every human being is the author of their own health and disease” Its commonly said in Western traditions that we begin dying the moment we are born. That belief is so firmly intrinched in the medical model as it has been historical. The most ancient traditions say it very different. They say from the moment we are born, we begin healing”.

​

Hvorfor ikke tro på kroppens iboende helbredende kræfter og hjælpe dem aktivt på vej!​

​Hvis du er blevet nysgerrig på noget af ovenstående og gerne vil guides og hjælpes til bedre respiration og funktion, er du velkommen til at kontakte os på klinikken på: 45 93 93 93 eller e-mail: hej@kiropraktik-lyngby.dk.

​

Eller tag fat på din nuværende behandler og gør opmærksom på, at der bør arbejdes indefra og ud (med fokus på kvaliteten af dit åndedræt) sideløbende med, at I er ved at få styr på det problem, der har givet dig anledning til at påbegynde et forløb